Ordensregler på Nørreskov-Skolen
For at efterleve værdireglerne har personale og bestyrelse på Nørreskov-Skolen udarbejdet følgende ordensregler gældende for alle elever på Nørreskov-Skolen.
Nørreskov-Skolen skal være et rart sted at være, hvor der skabes god mulighed for læring, trivsel og tryghed.
Vi accepterer ikke, at elevers adfærd har negative konsekvenser for kammeraters læring og trivsel.
Derfor følgende ordensregler:
- Eleverne møder til tiden, også efter pauserne.
- Eleverne møder velforberedte og klar til at deltage i undervisningen.
- Eleverne behandler egne, andres og skolens ting ordentligt.
- Eleverne rydder op i klassen efter endt skoledag.
- Vi omtaler og tiltaler hinanden positivt og accepterer hinandens forskelligheder.
- Mobning tolereres ikke.
- Der må ikke udvises nogen former for voldelig adfærd.
- Eleverne skal rette sig efter personalets anvisninger i timer og i frikvarterer.
- Eleverne skal overholde skolens kostpolitik. Det betyder også, at der ikke må spises slik, chips, drikkes sodavand, energidrikke eller lignende i skoletiden.
- Eleverne må ikke forlade skolens område i skoletiden uden særlig tilladelse.
- Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler tolereres aldrig og medfører straks opfølgende handlinger, herunder kontakt hjemmet.
- Rygning, herunder brug af snus og e-cigaretter el.lign. er ikke tilladt.
- Al brug af åben ild på skolens område er forbudt medmindre det foregår i undervisningsøjemed under voksen opsyn.
- Skolens politikker og retningslinjer skal til en hver tid overholdes.
Overtrædelse af ordensreglerne
Eleverne hæfter for det, som ødelægges med forsæt.
Enhver overtrædelse vil blive individuelt vurderet og alt efter overtrædelsens karakter, kan skolen tage beslutning om andre konsekvenser end nedenstående:
1. Samtale med elev samt orientering til forældre og klasselærer fra faglærer.
2. Samtale med elev samt opringning til forældre fra klasselærer.
3. Elev og forældre indkaldes til samtale med klasselærer.
Senest revideret og godkendt af skolebestyrelsen den 19.01. 2022